Akademisk Boldklub spiller onsdag eftermiddag træningskamp mod 2. divisionsholdet Næstved på udebane.
AB er stadig uden en skadet Kristian Uth og den unge midtbanespiller Simon Okosun sidder også over med en mindre skade.
Bassel Jradi sad ude med Lyngby med en mindre skade, men han er klar igen og Rasmus Mathiesen (billedet) er også klar igen efter at sygdom holdt ham ude af Lyngby kampen.
- Vi skal have vasket pletten af fra Lyngby kampen og det kræver bl.a. at spillerne møder med en helt anden energi, forklarer AB cheftræner Henrik Lehm. Intet fungerede mod Lyngby. Vi kunne ikke holde fat i bolden og vi spillede ikke som et hold. Forhåbentlig finder vi roen i dagens kamp og leverer en fin præstation, som spillerne har gjort i alle andre træningskampe. Vi ser frem mod sæsonpremieren i Skive, som er meget vigtig. Det indebærer fuld koncentration kampen igennem samt at man spiller som et hold, slutter Henrik Lehm.
Næstved har ikke spillet mange træningskampe pga. skader og aflyste to kampe i sidste uge mod henholdsvis Avarta og Frem.
Kampen spilles i Harboe Storhallen og der er kickoff kl. 16.00.
Fonte: ab-fodbold

wmi9