Søndag spiller AB sin næste testkamp, når turen går til Slagelse for at møde FC Vestsjælland.
Sidste søndags testkamp mod Brønshøj var hård for spillerne, trods en fuld fortjent 2-1 sejr. Thomas Sørensen, Kristian Uth og Marc Dal Hende sidder alle over med småskader fra mødet med hvepsene, mens også Oliver Lund er ude.
Glædeligt er det dog, at offensivspilleren Bassel Jradi gør comeback efter knæproblemer tilbage i december måned. Det er planen, at Bassel i sin comeback kamp får 45 minutter i benene.
Målmand David Jensen er stadig ude, men forventes i kamp i næste weekends opgør mod Lyngby.
- Det bliver en spændende test for os mod en modstander, der har købt godt ind i vinterpausen, fastslår ABs cheftræner Henrik Lehm. Hvor langt er vi kommet i vores forberedelser? Det får vi formentlig svaret på mod en modstander, der har stor fokus på standardsituationer, så der skal vi være skarpe. Samtidig skal kampen vise, at vi trods fire mand ude, har en bredde i truppen der er stærk, når det gælder. Så vi glæder od til kampen, slutter Henrik Lehm.
Kampen fløjtes igang søndag kl. 12.00 på kunstgræsbanen ved Slagelse Stadion.
Fonte: ab-fodbold

wmi9