AB sælger Jradi til FCN

Akademisk Boldklub Gladsaxe har solgt offensivspilleren Bassel Jradi til Superligaklubben FC Nordsjælland. Bassel spiller foråret færdigt i AB og starter så i FC Nordsjælland når forberedelserne til den nye sæson starter.

AB hentede Bassel i B93 i sidste sommer og han har foreløbig spillet 16 kampe for AB og scoret 7 mål. Samtidig har han opnået at få debut både på det danske U20 og U21 landshold.
- Vi er stolte på Bassels vegne, fortæller ABs sportschef John Møller. Det er glædeligt, at vi har scoutet en spiller fra 2. division og i løbet af under et år hos os, har han udviklet sig så meget, at en topklub i Superligaen nu køber ham. Det beviser endnu en gang, at AB er et godt sted for unge spillere, at udvikle sig i og samtidig er det et bevis på, at vores trænere gør et kæmpe stykke arbejde, fortsætter John Møller.

 

Allerede i januar måned var der stor interesse for Bassel.
- Der var interesse for Bassel allerede i januar og vi kunne godt have valgt at sælge ham der, men prioriterede at beholde ham til forårets vigtige kampe for AB i NordicBet Ligaen, forklarer John Møller.

- Vi ville naturligvis ønske, at Bassel kunne fortsætte i AB i endnu længere tid, men med den interesse der har været for ham i takt med hans postive udvikling hos os og med udtagelsen til U21 ligalandsholdet, er timingen den rigtige nu - både for AB og for Bassel, slutter John Møller.

Bassel Jradi blev præsenteret for FC Nordsjællands fans i pausen af dagens Superligakamp mellem FCN og AGF.

Fonte: ab-fodbold

The Company has the right to send the User notifications about new products and services, special offers and various events. The User may opt out of receiving notifications by sending a letter to the Company to the e-mail address thinkball@thinkball.com.br with the note “Opt-out of notifications”.