Årets første sejr i hus

Fredag eftermiddag bød på årets anden testkamp, da SønderjyskE og FC Fredericia tørnede sammen på kunstgræsbanen i Bramdrupdam.

Opgøret var første test for FC Fredericia, mens SønderjyskE senest spillede 1-1 mod tyske Holstein Kiel. Fredagen blev dog dagen, hvor de lyseblå kunne juble over årets første sejr.

 

FC Fredericia testede fredag et nyt system, hvor man spillede med 3 forsvarsspillere. Det betød offensivt spil, og det var Fredericia, der kom bedst fra start. Holdet stod højt på banen, mens man med flere kombinationer skabte problemer i indledningen. SønderjyskE kom dog bedre med efterhånden, og efter et kvarters spil leverede Nicolaj Madsen et fornemt indlæg, der var tæt på at blive fulgt op af Bjørn Paulsen. Få minutter senere testede Johan Absalonsen Fredericia-keeper Mads Thomasen, og kort før pausen fik de lyseblå gevinst. FC Fredericia fik ikke clearet et indlæg tilstrækkeligt, og så kunne Gill Swerts fra kanten af feltet sparke bolden flot ind – 1-0 til pausen.

De fremmødte tilskuere blev testet en del vejrmæssigt denne eftermiddag, men de kunne varme sig på en god mulighed til Johan Absalonsen fra distancen ti minutter inde i 2. halvleg. Den franske prøvespiller Herold Goulon leverede en fin indsats fredag, og efter en times spil leverede den tidligere Blackburn – spiller et fremragende raid frem af venstrekanten, hvor bolden blev sendt ind til Nicolaj Madsen, der med lidt hjælp fra forsvareren Mads Greve kunne score sit første mål i SønderjyskE – trøjen.

Kampen bølgede frem og tilbage, og med tyve minutter igen fik Fredericia en stor mulighed, hvor man forsøgte at loppe bolden over Marin Skender i SønderjyskE-buret. Kroaten leverede dog en flot redning, og stod generelt en rigtig flot kamp denne eftermiddag i Bramdrupdam. Der blev ikke scoret yderligere, og SønderjyskE – mandskabet kan dermed fejre årets første sejr på 2-0.

Startende 11
Skender, Swerts, Goulon, Hansen, Christensen, Uhre, Madsen, Absalonsen, H. Hansen, Paulsen, Bechmann

Udskiftninger:
Gill Swerts ud, Florian Hart ind 45´. Thomas Hansen ud, Morten Beck ind 45´. Daniel Christensen ud, Jacob Tjørnelund ind 45´. Mikael Uhre ud, Anders Ellemand ind 45´. Henrik Hansen ud, Adigun Salami ind 45´. Bjørn Paulsen ud, Jacob Eriksen ind 45´. Desuden blev Johan Absalonsen og Nicolaj Madsen udskiftet i anden halvleg.

Fuldtidsresultat – SønderjyskE VS FC Fredericia 2:0
1-0 Gill Swerts 41´. 2-0 Nicolaj Madsen 61´.

Du kan i morgen læse mere om SønderjyskE´s nye målmand Marin Skender, hvor sportschef Ole Nielsen er klar med sin vurdering.

Fonte: Af Michael Ehrhorn

The Company has the right to send the User notifications about new products and services, special offers and various events. The User may opt out of receiving notifications by sending a letter to the Company to the e-mail address thinkball@thinkball.com.br with the note “Opt-out of notifications”.