- Sejren i dag betyder meget for os. Mod Brønshøj leverede vi en skidt indsats og mod Randers tabte vi også, selvom indsatsen viste, at vi var tilbage på rette spor.
I dag beviste vi, at vi har en god moral i truppen og ud over målene, så spiller vi en god kamp. Vi spiller med den nødvendige tålmodighed, beskytter bolden godt og giver meget få chancer væk, siger Lasse Kronborg.
Om scoringen til 2-0 på et frispark langt ude i venstre side:
- Jeg overvejede lidt om jeg skulle sparke en blød bold indover, men så råbte jeg til Jens Berthel Askou, at han skulle få trukket alle ind foran kassen, og så ville jeg forsøge at sparke så hårdt som muligt og håbe på, at bolden blev rettet af. Så min plan var at ramme målet, men det var heldigt/dygtigt, at den røg op i det lange hjørne, hvilket selvfølgelig var utrolig dejligt, siger Lasse Kronborg.
Fonte: vejleboldklubkolding

wmi9