Andreas Maxsø spillede flest minutter

Andreas Maxsø spillede næsten fuld tid i 32 af FC Nordsjællands 33 kampe i Superligaen. FCN brugte 33 forskellige spillere i løbet af sæsonen, og 15 af disse spillede over 1100 minutter

FC Nordsjælland har ikke blot Alka Superligaens klart yngste spillertrup men også én af de bredeste med hele 33 spillere i aktion i løbet af sæsonen. Af disse blev fire spillere dog solgt i vinterens transfervindue, mens Oliver Thychosen har været udlejet til Vejle i forårssæsonen.

Andreas Maxsø og Martin Vingaard har begge spillet 32 kampe, mens det blev til 30 kampe for David Jensen og Emiliano Marcondes og 29 til Pascal Gregor. 11 spillere står registreret for mindst 20 kampe, så stabiliteten har været rimelig høj trods spilletid til så mange forskellige.

Listen over de 15 spillere med flest minutter på banen ser således ud:

Minutter ialt:
2879 Andreas Maxsø (32 kampe)
2700 David Jensen (30 kampe)
2488 Martin Vingaard (32 kampe)
2409 Pascal Gregor (29 kampe)
2314 Stanislav Lobotka (26 kampe)
1839 Emiliano Marcondes (30 kampe)
1742 Joshua John (23 kampe)
1657 Ramón Rodrígues (23 kampe)
1521 “Gudi” Thórarinsson (20 kampe)
1439 Patrick Mtiliga (16 kampe)
1307 David Moberg Karlsson (23 kampe)
1266 Andreas Skovgaard (15 kampe)
1253 Marcus Ingvartsen (23 kampe)
1192 Mads “Mini” Pedersen (16 Kampe)
1129 Bruninho (15 kampe)

Både Bruninho og anfører Patrick Mtiliga spillede kun i efteråret, idet Mtiliga var skadet hele forårssæsonen og Bruninho efter 9 mål i efteråret blev solgt til Kinesisk fodbold i januar. “Gudi” nåede tre kampe i foråret, før han blev solgt til Rosenborg.

Andreas Skovgaard har spillet alle sine 15 kampe i foråret, og næsten alle Mads “Mini” Pedersens spilleminutter er også fra forårssæsonen.

Emre Mor, der søndag fik EM-debut, da han kom på banen for Tyrkiet i de sidste minutter mod Kroatien, nåede 13 kampe og 967 spilleminutter for FC Nordsjælland i sin kometkarriere, der nu fortsætter i Borussia Dortmund efter det historisk store salg fra FCN kort før EM-starten.